onsdag den 14. februar 2018

CHOKOLADE GUIDE: Valentine's day


Valentinsdag nærmer sig, og hvad forbinder man med Valentine's? selvfølgelig, chokolade.


Drop blomsterne og bamserne, hvad din Valentine vil have er chokolade.
Chokolade er gudeføde, og endda sundt (facts!), så står du og er i tvivl om netop hvilken slags chokolade, er der her en lille bedst i test, med anmeldelser af et udvalg af de mange varianter af chokolicious chokolade.





Produkt:
Pris*
Smag
Valentins-Værdi
Skildpadde
<3<3<3<3
4stk.
19 kr.
Intet slår smagen af en skildpadde. Den mørke, let bitre chokolades knitrende knæk der åbner op til et indre af ren glæde, toppen er en mystisk udseende hvid creme, der bør smage af rom, men who cares hvad den smager af, så længe det er godt, og så gemmer den jo på den gyldne flydende karamel nedenunder der bare trippeldobler oplevelsen.
Den her chokolade er til jer der bare måske bare vil tage things slow. Ingen rush, nej vi taler om skildpaddefart.


Toms skildpadder er ikke bare en lækker spisevare; men en føelsestsunami der skylder ind over serotonincellerne i dine hjerne, sekundet det rammer dine smagsløg. Skildpadden symboliserer i mange omgangskredse kærlighed. Hvis haren er had og skildpadden er kærlighed, kan det godt være at haren fører til at starte med; men kærlighed vil altid besejre!
Kinderæg
<3<3<3<3<3
3 stk.
26 kr.
Ved første øjekast ser de ikke ud af så meget, det er et æg som ikke er æggefarvet, men lettere brunligt, smagen er måske heller ikke af chokolade, men der er noget over den, en sødme der får dig til at spise videre, og det vigtigste, aller vigtigste. Der gemmer sig en skat indeni. Hvad mere kan man forlange?
Er du måske bare lidt ensfarvet uden på, men vil gerne vise hvor meget dit indre byder på, så tag og giv din Valentine et kinderæg, den perfekte metafor for at det er det indre der tæller (årh cuuute).


Kinderægget symboliserer i mange omgangskredse accept og kærlighed for alle racer. Brun udenpå, hvid ideni og gult længere indeni og legetøj inderst inde. Vi vil her på rysbloggen minde danmarks hvideste gymansie om at være overbærende. Kinderægget er en smuk lejlighed til at dele et stykke plasticlegetøj med en person af anden etnisk herkomst end din egen. Kun hvis vi lærer at se bort fra race kan vi leve i harmoni.

Rittersport
<3<3<3
18 kr
Rittersport er chokolade i en mere klassisk forstand, firkanter bestående af firkanter, og der er smage for alle, så alle kan lide rittersport, stort plus. Vil nu anbefale den med jordbær yoghurt.
Denne her chokolade er til jer der kan lide udvalg, du kan give forskellig slags til alle dine secret cornflakes, og den er jo kvadratisch og praktisch, så valentine er jo nemt klaret med den i lommen.
Chili chokolade
<3
25 kr.
Den sætter gang i mange tanker, og ikke nødvendigvis positive. Græder lidt faktisk, men smertetærsklen herfra er lille. Vi taler mamse fra to uger siden, sparker lidt. Chokolade skal være sød og rar, IKKE smertefuld.
Der er mange slags chokolader med forskellige krydderier, men denne her sender et budskab med et kick, og det er “I like it hot”, så giv den her chokolade hvis du føler for at spice tingene lidt op.

Du kan også bruge den til at "spice" dit forhold lidt op, hvis du forstår sådan en lille en.

* Priserne er fra Coops online supermarked og Nemlig.com



Ingen vinder kan findes, da chokolade i sig selv er en vinder! Så gå ud og køb noget lækker choko til din eneste ene, bedste veninde eller måske Gitte T.. hun trænger til lidt valentine's love.

Chokolove <3<3



tirsdag den 6. februar 2018

KÆRESTEKEDELIG

Er du en lallende tumpe, der fløjter og synger kærligheds serenader, mens du er så højt oppe på en sky, at du ikke længere registrerer, at dine venner eksisterer?
Har du sat vennerne på bænken, mens en forelsket sommerfugle flyvende turbulens sker indeni dig?
Hvis ja,  vil jeg nu give dig en justerflad og minde dig om, at der findes andet end din kæreste.
Så her er 10 tips, inden du overhovedet overvejer at flyve i den syvende himmel med din HELT store kærlighed..

BABY SPROG
Der er intet, der kan tørre dine nedre regioner ud, som et forelskede par der kommunikerer med babysprog til hinanden.
“Bassemand, vil du have en kop kaffe mere?”  
Babysprog er og bliver et no go, for ellers begynder jeg at kaste op i lårtykke stråler.
Baby surmuleri, hvis kæresten siger nej til at se Den Store Bagedyst, er også strengt forbudt! Og gør man det, så giver jeg personligt røv spark!

Den gyldne regel hedder altså: Når man først har fået røv-skæg, er man ikke en baby mere.


TUNGESLASKER
Folk må elske hinanden, ligeså højt de har lyst til og, hvis folk viser det, kan det da også få adskillige single hjerter til at smelte. Men der er grænser.. Du behøver ikke tvære mere salt i såret på den triste single piges hjerte, mens du står og snaver ham i gulvet. Det er bare grumt og hjerteløst.
Det er ikke paradise hotel, vi er ikke interesseret i at se jer have sex i poolen.
Så kys, men husk at der er publikum på og at absolut ingen ønsker at være vidne til jeres tungeslaskere.



SMÅSKÆNDERI
Der er intet så ukomfortabel, med et stort U, som hvis dine venner (som er kærester), sidder og småskændes mens du er til stede. Fx om hvordan han bliver ved med at bruge et ord i den forkerte kontekst, eller hvorfor hun altid smasker, at han “taler nedladende til hende,” imens hendes veninder hører på det. En gammel sag der pludselig dukker op og eksploderer, mens man sidder og spiser: “Se, der gør du det igen- det vi har snakket om tusindevis af gange.”
Please, please, please stop. I gør alle omkring jer forlegne.
Intet kan gøre en middag mere uudholdelig, som hvis den ene slutter skænderiet af ved at gå sin vej. Fra kæresten. Fra vennerne. Fra regningen.
Endnu værre kan det også blive, hvis personen bliver og der så opstår en tåkrummende atmosfære, hvor ingen ved, hvad de skal sige.


JALOUSI
“Så du lige, hvordan han kiggede på hendes røv,” siger hun i takt med, at hun laver himmelvendte øjne. Søster, udover at være din kærestes “pain in the ass”, noget han selv er uden om, bliver du pludselig også dine venners, hvis du skal gå rundt og spille jaloux kæreste 24/7. Så lyt godt efter nu.
HAN HAR VALGT DIG! Slut, prut, finale.
Hvis du er utilfreds, så slut det.


BREVDUE
Ingen fortjener et spark i røven mere end en kæreste, der bruger deres venner som postbud mellem ham og kæresten.
“Kan du ikke sige til hende, at hun skal tænke over sin prioritering.” Helt ærligt, gør det selv! - skilsmissebarn er slemt nok, jeg magter ikke også at blive mine venners personlige stik-i-rend dreng.



BROKKE DIG
Naturligvis skal du da endelig dele med dine nærmeste, når tingene ikke længere går henrivende, eller der er et problem, du har brug for hjælp til at løse.
Men de der ligegyldige ting, du brokker dig over, “han har sådan et grænseløst irriterende nys” eller, “hun siger hele tiden hun elsker mig, ejj det giver mig spat.”
Eller klassikeren: “Han slår aldrig toiletbrættet ned, det pisser mig totalt af.”
Bare pak det sammen, ingen brænder efter at lægge øre til dine evige klagesange.


KÆRESTEKEDELIG
Jeg behøver vel ikke minde dig om at det “kæresteløse” liv findes. Du er ikke den eneste, der har et liv, blot fordi du har en kæreste, nej du er (overraskende måske) ikke verdens omdrejningspunkt.
Ja, kildende sommerfugle og sukkersøde ord er fine at snakke om for en rum tid, men så skal vi vist også have spotlyset over på din kære ven -også selvom han ikke har en kæreste.
Snak med ham, som før du gik hen og blev kærestekedelig.   

ALT HANDLER IKKE OM DIG OG DIT FORHOLD
Kærlighed er en vidunderlig ting, og lige så er forelskelse. Det er da også kært, at du snakker om hende i tide og utide. Men det begynder at miste sin charme, hvis jeg mellem hvert femte ord bliver afbrudt for, at høre om at “hun har sådan en sød måde at sige dit navn på.”

Det er nok ret vigtigt at påpege en ting overfor visse mennesker: Alt handler ikke kun om dig og dit forhold. Har du måske nogensinde hørt en af dine venner sige: “Fortæl nu noget mere om,hvad i lavet på jeres ugesdag?” eller “ejj jeg er så interesseret i, hvilken race hund din kæreste har.”


BEVAR DIG SELV
Du er i et forhold, i er meget sammen, hvilket er smadder hyggeligt. Uden du rigtig lægger mærke til det, begynder i at kopiere hinandens gestik og mimik. Ordvalget bliver uhyggelig ens og I slutter hinandens sætninger af. Nogle ting er uundgåelige, men please, husk at bevar dig selv. Bare fordi hans yndlingsfarve er rød, behøver det ikke betyde at din også er det. For glemmer du dig selv nu, hvem er du så når jeres forhold, er gået i vasken?

GLEM IKKE VENNERNE!
Hvem er der, når dit hjerte bliver savet midt over og du grædende drikker dig i hegnet, mens du for dit indre øre genspiller, de sidste ord hun sagde, inden hun skred? Svaret er: dine venner. Derfor er det rigtig, rigtig skidt, hvis du, mens du og kæresten endnu var sammen glemmer dem big time. For hvem fanden er der, når det hele falder til jorden? Dine venner, hvis du da stadig har nogen tilbage. Så glem for guds skyld ikke dine venner mens du er smaskforelsket.


SIDSTE TIP

Ærligt, lad være med at få en kæreste- det vil gøre mange venskab meget enklere.