Rysbloggen har taget en snak med dem alle tre, så det bliver lidt lettere at sætte sit lectio-kryds.
Luna Isabella Wassini
Alder: 18
Klasse: 2.s
Fortæl et lille fun fact om dig selv
- Der er mange, men jeg har engang kastet op ud af et vindue fra lærerværelset til en Rysfest. Det tror jeg ikke, er almen viden.
Hvordan skiller du dig ud fra de andre som gør, at du fortjener en stemme?
- Jeg er proaktiv mener derfor, at elevrådet skal det næste år have mulighed for at lave projekter og kampagner som folk, har engagement til. Jeg går ind for, at man frikøber arbejdskraft i elevrådet. Det er et problem, at vi er hæmmet i elevrådet af, at elevrådsarbejde i en meget høj grad skal være en fritidsinteresse.
Samtidigt er det vigtigt, at man fokusere på, at vores største styrke og det vigtigste kommer fra alle skolens elever og klasser. Og vi er synlige. Nå ja så er jeg den eneste af os, tre kandidater som er ryger.
Udover det ekstra samvær med Gitte T, hvad har så motiveret dig til at stille op?
- Findes der andre grunde?? Ej, jeg vil gerne styrke det interne i elevrådet i form af møder, som ikke har en ubehagelig tone, hvor der er tid nok til at køre hele dagsordenen igennem, og så skal vi drikke nogle flere øl (/sodavand)sammen!
Har du et konkret valgløfte til dem der overvejer at stemme på dig?
- Jeg vil gerne love, at vi laver en arbejdsplan som sikrer, at vi indfører de beslutninger, eleverne tager sammen.
Franciska Dis Brodersen
Alder: 17
Klasse: 2.e
Fortæl et lille fun fact om dig selv
- Jeg bor i forstaden. Sådan rigtigt
forstaden. Sådan Nordsjælland. Det er ret pinligt. Jeg kan ikke lide grøntsager, jeg ejer en 1:1 plakat af Edward
Cullen, som dog ikke hænger oppe. Til gengæld hænger Margrethe Vestagers
valgplakat fra 2011 på min dør til mit værelse. Dog på ydersiden. Jeg blev i
sommers kørt en tur rundt på Amager af hende i en Christianiacykel under optagelserne
til vores reklamefilm, hvilket nok er min største kendisoplevelse nogensinde.- Rent politisk er jeg ikke den klassiske SFU/DSE/DGS-Rysser, min politiske erfaring ligger i mit toårige medlemskab af Radikal Ungdom og mit arbejde deri indeholder blandt andet min post som lokalforeningsformand, samt at jeg er medlem af vores kommunikationsudvalg. Desuden er mit engagement på Rysensteen udover elevrådet meget bundet i Rysbloggen, som er mit hjertebarn. Et projekt jeg elsker at være med til at drive, jeg føler virkeligt, at jeg får snakket med mange forskellige ryssere, at jeg får oplevet nærværet og sådan hele stemningen på en hel anden måde, og så er det bare det fedeste at mærke, hvor meget folk sætter pris på den her form for interne kommunikation. Og det vil jeg rigtigt gerne tage med mig videre til elevrådet som formand.
Udover det ekstra samvær med Gitte T, hvad har så motiveret dig til at stille op?
- At jeg holder utroligt meget af Rysensteen og derfor også af
elevrådet. Det er klart et af mine favoritsteder at være. Og jeg vil gerne være
med til at gøre elevrådet endnu bedre, end det er nu. Jeg vil gerne være med
til at lede det et sted hen, hvor det bliver en mere naturlig del af alles gang
på Rys, og ikke bare er en ekskluderet klub. Samtidig vil jeg gerne tage teten
op fra vores forrige elevrådsformandsskab og være med til at sætte dagsordenen i
medierne og italesætte Rysensteens elevers holdninger og blande sig debatterne.
Har du et konkret valgløfte til dem der overvejer at stemme på dig?
- Bedre og bredere kommunikation. Mere elevråd i din hverdag, et
elevråd du føler, du kender ansigterne på og som taler din sag. Mindre
bureaukrati og mere handling. Og stikdåser. Det skal vi simpelthen have gjort noget
ved!
Johan Klint Sandberg
Alder: 15
Klasse: 1.d
Fortæl et lille fun fact om dig selv
- Altsåååå… Jeg brugte 13 forsøg på at hænge min jakke op på en knage og faldt opaf trappen i går, fordi jeg havde taget nogle ret fucked øjendråber, der slørede ALT for mine øjne, hahahahahah…
Hvordan skiller du dig ud fra de andre som gør, at du fortjener en stemme?
- Det er meget svært ikke at fremstå meget meget selvcentreret, når man svarer på det her spørgsmål, men jeg vil dog alligevel prøve. Først og fremmest tror jeg, at jeg skiller mig ud fordi jeg selvfølgelig er 1.g'er som den eneste - ikke at det skal spille nogen særlig rolle. Derudover tror jeg, at jeg er forskellig fra de to andre kandidater på den måde, at jeg tager tingene med ro og aldrig sætter en unødvendig dagsorden, der ikke gavner elevrådets fremadrettede målsætninger. Men grundlæggende set tror jeg på et elevråd, der motiverer - ikke tvinger, forstået på den måde, at elevrådet skal være et organ, der giver folk en reel lyst til at engagere sig elevpolitisk; en proces, jeg synes Esther og Carl har gjort rigtig godt indtil videre.
Udover det ekstra samvær med Gitte T, hvad har så motiveret dig til at stille op?
- Jeg er blevet motiveret til at stille op på baggrund af lysten til at videreføre det her projekt, der er så godt kørende i forvejen. Jeg har, siden jeg blev politisk aktiv for 3-4 år siden, haft et stort engagement til at lade mig vælge til en tillidspost, og efter jeg startede her og oplevede elevrådets konstante sult efter forandring, blev jeg bidt af projektet og har været klar til at fortsætte den gode linje, der er blevet ført. Derudover er der jo INGEN, der klager over at være Gitte T's dinner m8 her og der …
Har du et konkret valgløfte til dem der overvejer at stemme på dig?
- Hvis jeg skulle have et direkte "valgløfte", ville jeg nok vende tilbage til hvad jeg sagde i min opstillingstale på morgensamlingen. Der refererede jeg til at jeg drømmer om et elevråd, der er i øjenhøjde med eleverne, forkorter afstanden mellem eleven og elevrådet, eleven og lærerne, eleven og administrationen o.s.v. Jeg tror på, at klokkeklar og lynhurtig kommunikation er vejen frem for det her elevråd. Ellers drømmer vi jo allesammen om tusindvis af knager i klasserne, et løft i udluftningen og en stærk politisk og miljøorienteret profil.
Det var alt fra de tre kandidater - husk nu at brug din stemme!!
/Rysbloggen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.