onsdag den 26. marts 2014

Delemadpakker

På et kantineløst gymnasium, omringet af overpriced frokostssteder som eneste alternativ til den medbragte rugbrødsklapper, kan det være en udfordring og en kedelig tjans at spise frokost. Vi kender alle til den sene aftentime, hvor man står med hænderne i pålægskassen og sukker ved tanken om den halvmaste madpakke, der venter i morgen i spiseren. Kan det virkeligt ikke gøres bedre og billigere, tænker du? Og JO det kan det nemlig! I 2.e har der siden sommerferien opblomstret en ny frokostordning blandt nogle enkelte elever, nemlig en Delemadpakke-ordning. Hvordan det fungerer, og hvad det smarte er ved det, kan I læse mere om her, for vi har taget os en snak med initiativtagerne. Vi håber I bliver inspireret til selv at kaste jer ud i forsøget!


På billedet ses initiativtageren Sarah Pihl 2.e  og en tidligere delemadpakkedeltager, Agnes 2.e sammen med deres frådern madpakke bestående af falafler, salat, dressing, pitabrød (ses ikke på billedet), en brikjuice og citronbirkeskage til dessert



Marie 2.e, nuværende delemadpakkedeltager

Hvordan fungerer ordningen helt konkret?
Hver mandag har min flotte ven Sarah en fråderen madpakke 

med til os begge to og om tirsdagen er det så mig der bringer provianten.



Hvordan fik I ideen til at lave ordningen?
Det var Sarahs påfund. Jeg tror det kom til hende i en drøm 

eller måske var det Jesus.


Hvad er indtil videre den bedste/lækreste oplevelse med delemadpakker?

Der var engang hvor Sarah havde en urealistisk omgang 

salat med vildt meget feta. Det var psyko lækkert.



Hvad gør I, hvis den anden er syg eller har glemt maden?

Så er der krise. Det er vist endnu ikke sket uden en forvarsel, 

men skulle det ske er straffen stening i gården.



Vil I mene der har styrket jeres venskab eller skaber der i højere grad konflikter og gnidninger?

Det har helt klart styrket vores venskab. I starten kunne jeg 

ikke lide Sarah, men alle ved at vejen til et menneskes hjerte 

går gennem maven så nu er jeg helt pjattet med hende.



Hvad er jeres råd til andre ryssere, der vil prøve kræfter med Delemadpakker?

Udse jer den ven som altid har herre fråderen madpakker 

med og foreslå dem så, at I kan dele. Hvis de siger nej så kan 

man måske prøve at true dem til det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.