Anmeldelser af Rysmusicallen "Selskab"

Den Hemmelige Rysser

Først og fremmest vil jeg gerne rose Musical-udvalget, for at have taget springet fra udvalg til nepotistisk sekt. Det er på ingen måde sarkastisk, jeg mener i ramme alvor, at dette skøre klubhus der er blevet dannet, sikrer en musical af højere kvalitet. Det er godt, at de overengagerede ryssere, har noget at samles om. Som små Duracell-kaniner sprinter de efter næste kreative projekt, der kan tilfredsstille den skaberlyst, de ligger inde med.


Musicallens plot giver en helt ny betydning til det at være hovedrolleindehaver. Stykket foregår inde i Runes (hovedrolleindehaveren er den samme som for to år siden) hoved, som han omtaler som ”kollektivet”. Runes hoved er propfyldt med endimensionelle karakterer, som gennem stykket oplever absolut nul progression. Stykkets plot er dets akilleshæl, i det de endimensionelle karakterer inder med at gøre stykket en lettere sløv affære. Rune er en karakter der for alvor burde gennemgå en udvikling, men han starter med at være en forhutlet eksistens, der er ved at gå fra hinanden, og han slutter med at være en forhutlet mand, der er ved gå fra hinanden. Vi ser ham ikke i stykket 90 minutter udvise selvkontrol, udover når han bogstavelig talt kvaler en af sine egne facetter. Når man ser stykket sidder man tilbage med fornemmelsen af, at skuespillerne kun kan spille deprimerede. Selv de facetter der skulle forestille at være glade ligner nogen, hvis hals er omklamret af absurditetens kolde hænder og lige er blevet lukket ud af den lukkede, Den eneste der formår ikke at virke bipolar er en kæphøj pige der spiller tilfredsstillende letsindet. Jeg har helt samme forhold til hovedrolleindehaverens skuespil, som jeg har til Mamses evner til at koge ris; kan de godt, eller kan de ikke, vi finder aldrig ud af det.


Der hvor ”Selskab” virkelig skinner er de skønne dansere, og de skarpe musikere. Det var simpelthen en oplevelse på linje med noget et professionelt teater kunne have produceret. Stykket er enorm velproduceret, og derfor vælger jeg at give stykket 4 ud af 6.



Anmeldelse af "Selskab"

Johan - Elevrådsformand

Tag 200 gram Hamlet, 100 gram Sartre, en liter Inderst Inde, en spiseske viljestyrke og en deciliter David Lynch og rør sammen. Top det med talentfulde sangere, skuespillere, dansere og musikere og prop det ind i DGI-byen ved 200 grader i 8 måneder. Kig til det engang i slutningen af januar – det er en oplevelse udover det sædvanlige!

Vi er inviteret til et SELSKAB, der sprudler af sangglæde, danseglæde og begejstring. Midt i DGI-byens runde sal sidder en sindssyg mand. Alle hans følelser er parkeret i trækasser omkring ham. En søster kommer ind, og et grotesk drama om de helt store temaer udspiller sig. Musikken sidder direkte i skabet. Danserne har aldrig været skarpere. En overvældende oplevelse, der efterlader en følelse af tomhed, tosomhed og melankoli, som klart kan anbefales for alle, der mangler en oplevelse i deres travle januarweekend.