Er
Rysånden død?
Af
den hemmelige rysser
Til
de mange nye 1’gere synes jeg vi skal starte med at definere den såkaldte
Rysånden. På mange måder er ånden vel udefinerbar eller subjektiv antaget.
Ånden beskriver det liv som går sin gang på skolen, vi lever alle i ånden altså
både elever og skolens ansatte. For 2 år siden var RysBloggen på sporet af
ånden i et indlæg og flere ryssere fik til opgave at fortælle om deres
oplevelse og opfattelse. Dengang kan det vel antages at konklusionen var, at
Rysånden holder til i elevkælderen, står for næstekærlighed og er forbundet med
elever og ansattes mentalitet, udseende og væremåde - Gitte T beskrev som værende både spirituel og
faktuel.
Når jeg hører spørgsmålet ”Er Rysånden død?”overvejer jeg om ånden er død og en ny er
født eller om den har forandret sig og om det i så fald er det den rigtige vej
som ånden bevæger sig? Man kan vel være sikker på, at der stadig lever en eller
anden ånd på skolen. Men mange ting har ændret sig de sidste siden jeg gik i
1.g for 2 år siden. Det gamle rys slogan er erstattet med et nyt moderne
metrobor nemlig ”NORA” som for de fleste stadig er lidt af et spørgsmålstegn.
Sidste år havde vi et rekord lavt antal elevfester, som kan have formindsket
antallet af bånd på tværs af klasser og årgange. Skolen flytter langsomt mere
og mere til det nye og bedre Flæsketorv som konstant er under udvidelse. Vi er
blevet et profilgymnasium som ønsker at appellere mere globalt end nogensinde
før. De genbrugsfanatiske ryssere er døende og kun en lille kerne er efterladt,
i erstatning har rys set en ny trend i form af dyre designer sneaks, tasker og
tøj. Udtrykkene fash, ”starfuckende” og turtleneck-drenge er blevet udbredt.
For 2-3 år siden var et af rysbloggens mest populære opslag ”Ugens madpakke” nu
er dyrkelsen af madpakken erstattet af en konkurrence, i hvem der kan være mest
på Lele, madpakken er ikke længere en ting der er forbundet med sundhed og et
fornuftigt forhold til penge, nu er det en tegn på økonomisk svaghed (som er
ildeset blandt den nye type ryssere).
Jeg
frygter at rysånden er død, og i det tilfælde, at den er død, er den blevet
dræbt. Drabsmetoden er kvælning i en Louboutin taske, gerningsmanden er iført
rullekrave, noget sort læderdesignergøgl (som har kostet en formue pg.a den uundværlige
ekstra nitte) og fars løst siddende kreditkort, som bliver trukket hurtige end
en revolver i det vilde vesten. Mine tanker underbygges af en episode, nyligt
beskrevet på Rysbloggen. Vi interviewede en 3.g'er og undervejs dukkede
spørgsmålet op om, hvad hendes mest pinlige 2.g'er øjeblik var. Hun beskriver
det således:”(Jeg) kyssede
med en af de der turtleneck drenge og falder bagover i en pøl af øl. Drengen
griner og går”, pigen falder under mild intimitet, lander i en pøl af øl, mens
drengen grinende forlader hende, og hun bliver hverken forarget eller vred over
drengens manglende empati, hun føler derimod mild skam. Det kan godt være
Rysånden ikke er død, men den bor i hvert fald ikke længere i alle ryssere.
I
en time sidste år udtalte en af de længst ansatte og velansete lærer til min
klasse og jeg, at det var hans overbevisning, at morgensamlingernes dagsorden
havde ændret sig meget over de sidste par år. Det var hans holdning at eleverne
ikke længere har noget relevant på sinde, færre tager det pålagte elevinitiativ
seriøst og flere fravælger elevudvalgene. Dette kan måske også forklare hvorfor
det gamle slogan ”Du skaber Rysensteen.
Rysensteen skaber dig. Sammen skaber vi fremtiden.” blev erstattet med et
latterligt metrobor.
Der
er måske ikke noget definitivt svar på spørgsmålet, men det er vel noget vi alle kan tage til overvejelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.