Rysåndenlever – debatindlæg fra en ikke-hemmelig rysser

Rysåndenlever – debatindlæg fra en ikke-hemmelig rysser

 

Rysensteen er et gymnasium bestående af over 1000 forskellige elever. Det er et gymnasium, der bærer på en ældgammel historie og bygger på nogle værdier og traditioner, som bestemt er værd at være stolte af. Rysensteen er hele tiden under forandring, men det betyder ikke, at rysånden er død eller forsvundet.

Jeg håber, at følgende vil være med til at vise dette…

For et år siden startede jeg på Rysensteen i 2.g efter at være flyttet fra Gammel Hellerup Gymnasium, som er en skole, hvis værdier jeg ikke kunne stå inde for. Det kan jeg heldigvis på Rysensteen. Det første jeg husker fra min start i 2.u er, at jeg blev mødt af åbne arme og smilende ansigter i Kongens Have.

På første skoledag blev 1.g’ere så vel som nye 2.g’ere mødt af varme rys-hjerter. Der blev drukket øl og snakket til langt ud på aftenen på den solrige onsdag i Kongens Have. Dette er et minde, der for mig symboliserer starten på et fantastisk rys-eventyr og det håber jeg også det vil komme til at gøre for de elever, der er startet i år. Antallet af festlinge intro-arrangementer fortsatte, som I nok allerede ved, med Dyrehaven, introfest, første Kælderaften osv osv. Jeg forstod allerede i løbet af den første uge, at Rysensteen ikke kun havde dygtige elever at prale med af, men også nogle traditioner og værdier, der er værd at være stolte af. Og da jeg senere blev en del af Elevrådet – som rummer en masse engagerede mennesker – og var til Kælderaften og Gurg, var der ikke længere tvivl om, at Rysensteen er noget ganske særligt.

I mødet med det faglige niveau på Rysensteen må jeg indrømme, at jeg var ved at falde bagover ved første øjekast. Men da jeg kiggede bedre efter fandt jeg ud af, at man også i timerne er omgivet af hjælpsomme, søde og ikke mindst kloge mennesker. Og derudover har Rysensteen nogle af de mest kompetente lærer i landet og jeg er sikker på, at rysånden lever i dem alle.

Rysensteen er en skole, der fagligt har mere at byde på end noget andet gymnasium, men det er alligevel mødet med alle jer dejlige mennesker, der betyder mest. I min klasse har jeg uden tvivl mødt mangfoldighed og åbenhed – folk kommer fra Dragør og Albertslund, Kokkedal og Frederiksberg. Derudover har jeg fået venner, der ryger lidt for meget hash og venner, der læser lidt for kloge bøger. Jeg kender også hende, der helst vil på klub om torsdagen og ham, der helst går i joggingbukser hele året. Og jeg sætter pris på jer alle sammens tilstedeværelse.

I min optik lever Rysånden i bedste velgående – den lever i samtlige elevudvalg, den lever når mamse-drengene fylder kælderen med lange køer, den lever til Kælderaften og til Gurg, og den lever i amfien på en solrig sommerdag. Og den kommer ikke mindst til at leve på fredag, når vi mødes på dansegulvet til årets første fest.

Dette var blot et lille indspark i debatten om den såkaldte rysånd. Og lad os da endelig blive ved med at debattere. For der er uden tvivl traditioner, der skal revurderes og nye ideer, der skal føres ud i livet. Men lad os først og fremmest vise de nye 1.g’ere, hvad vi som ryssere har at være stolte af.

Masser af kærlighed

Emilie 3.u