Rysnovelle

En kærlighedshistorie fra Rysensteen

Af William Shakespeare
Solen er knapt stået op over tagene på Den Brune Kødby. Duggen hænger tungt i luften og har forankret sig på cykelsadlerne fra de fortabte cykler i skolegården på Rysensteen Gymnasium. Der ligger flere cigaretskodder på fortovet end på en normal torsdag, og enkelte halvtomme flasker fra Dansk Pilsner, der endnu ikke er blevet hentet af en flaskesamler, står majestætisk på jorden. Klokken er kvart i otte. Ned af Tietgensgades bulede brosten suser en frisk og veludhvilet pige på sin Raleigh. Hun navigerer sig ind af hovedporten i øst og sonderer terrænet for den bedste plads til sin cykel. Hun kommer altid en halv time for tidligt for dels at få en plads i de etablerede cykelstativer og dels for at genlæse de femten siders Bourdieu, hun har haft for som lektie. Egentlig havde hun kun fem sider for, men forberedelse er vejen frem, som hun siger. Dette er selvfølgelig en af de mange grunde, der er til, at netop hun er ledelsens, og især Gitte Transbøls, kæledække. Det er altid hende, de bruger, når de skal statuere eksempel på den ideelle Rysser, da hun deltager i tre forskellige klassers GCP-projekter af ren lyst. Og behøves vi sige, at hendes gennemsnit nærmer sig 14.
Nede i kælderen ligger en sovende dreng på de netop etablerede og hippe palle-sofa- systemer. Der var kælderaften i går, og han kom aldrig hjem. Igen. Som frontløber i Kælderudvalget, var hans opgave at rydde op efter aftenen. Noget af en opgave med et konfetti-kanon-tema og en promille over budgettet for lærerværelsets indretning.. Han er typen, der engagerer sig i alle udvalg – alt fra GURG til Galla. Den ene dag bærer han en sort turtleneck fra WoodWood mixet med de ondeste Yeezy-sneakers, den næste dag en lortebrun ruskindsbomber, han fandt i glemmekassen på sin musikefterskole. Han kan være på Sport Club en aften og, uden problemer, arrangere et årsmøde for alle skolens elever den næste dag. Han er alsidig. Alle kan lide ham.
Han får kæmpet sig på benene og gnedet søvnen ud af øjenkrogene og sjosker sig hen mod den åndssvage kaffemaskine, hvor alting koster cirka det samme som antal tilstedeværende ved hvert idrætsmodul i en 2.G-klasse. Som han står og bakser med sine mønter, kommer ledelsens kæledække-pige gående igennem kælderen. Hun er på vej mod toiletterne i kælderen, som hun foretrækker, da de er de mest ordentlige. Hun

er nemlig en meget ordentlig pige. Nysgerrigt stopper hun ved synet af kælderen, der ligner Sarajevo ’92 og hun får øje på den tømmermændsramte Rysser, hun kender så godt fra morgensamlinger, hvor han både deltager i Sig det med blomster, Elevrådet, Radio G-punktet, Kælderudvalget, Festudvalget osv. ”Du ved godt, at kaffen er meget bedre oppe på lærerværelset, ikke?” udbryder hun. Han skal til at finde et kækt modsvar om SU-niveauet i Danmark, da han vender sig og ser hendes ansigt. Han havde aldrig før set et så nysgerrigt blik, så ordentlig en frisure, så rummelig en stemme og så ansvarlig en kropsholdning. ”Ja, det ved jeg da godt,” svarer han tåbet, ”Er det dig, de kalder Nora?” Hun rødmer. ”Ja, det er det. Hvem er du?” spørger hun tilbage. ”Jeg er Rysånden.”
Klokken er kvart over ti om aftenen. X-Factor er lige slut, men det er lige meget, for Rysensteens elever er endelig samlet og festen er lige skudt i gang. Alt er som det plejer. Bassen pulserer og irettesætter folks hjerterytme, og der er mere øl på gulvet end i de åndssvage plastikkrus, der står overalt. Luften i rygeren er allerede mere forurenet end i et udstødningsrør fra 5A i myldretiden. I salen har tre biotekkere indfundet sig bag den lidt for avancerede DJ-pult og har det federe end det sparsomme publikum tilsammen over deres ihjelslående russiske techno. Blandt det publikum står Nora, der lige er kommet. Hun kommer netop fra et bestyrelsesmøde på Kødbyens Fiskebar og er blevet godt snaldret af alt den Chardonnay på skolens regning. Hun har en fest. I en anden ende af salen står Rysånden med sine hurtigbriller og sine homies. Han har også en fest. Pludselig spotter de hinanden igennem det sparsomme publikum, og ingen af dem kan give slip på øjenkontakten. Det nysgerrige blik møder de alsidige øjne. Musikken skifter karakter og ud stormer de smørede og karameliserede toner fra George Michaels Careless Whisper. De går mod hinanden i slowmotion og bryder ud i årets kys. Og det varer længe.
Solen er stået op, klokken er alt for mange. Det er dagen derpå, og Rysånden befinder sig i Noras seng i tårnværelset i 17 millioners villaen på Frederiksberg. De vågner op til et grumt syn på Ryskys. Vi snakker et VIRKELIG grumt syn. Altså, som i sindssygt grænseoverskridende. Ser I, grænsen passerede vi for LANG tid siden. Ved billedet hang den grumme billedbeskrivelse: ”Skynd jer at gemme det før det bliver slettet!!!!”

Det kan ikke være nogen hemmelighed at berømtheder som Rysånden og Nora selvfølgelig indledte et forhold. Også på Facebook. Hvert frikvarter blev tilbragt på Risteren, hvilket Rysånden var glad for, eller PH-cafeen, hvad Nora foretrak. Altså når ikke Rysånden havde udvalgsmøder eller Nora sad på Gittes kontor og feedbackede på Cairo-projektet. Men selvfølgelig, når sådanne to kontraster mødes begynder omverden at vende sig imod dem. For sagen var nemlig den, at i takt med at forholdet blomstrede, begyndte de begge to at slække på deres individuelle principper. For Noras vedkommende kom dette til udtryk ved en aflevering, der ikke nåede deadline og hun begyndte at stille spørgsmålstegn ved Gittes ellers så fine, men dog selvsmagelige, projekter. For Rysånden kom det til udtryk ved, at han begyndte at pjække fra elevrådsmøderne og aldrig mødte op til skuespilaudition på musicalen. Han begynder også at synes, det er OK med kun tre fester om året – noget der i den grad ikke levede op til folks forventning om ham.
Alle elevudvalg på skolen stimlede sammen til et møde i spiseren en tilfældig tirsdag. Elevrådet var der, Festudvalget var der, Rysbloggen var der, Kælderudvalget var der, GURG, Galla, Hue-udvalget, Radio G-punktet, Ryskoger, Sig det med blomster og endda Mamse-drengene var mødt op til krisemødet. For der var krise. Der var stor krise blandt udvalgene. Ingen af dem kunne fungere uden Rysåndens tilstedeværelse. GURG-udvalget løb tør på gaffa tape, Galla-udvalget var i underskud, Festudvalget kom til at starte en brandalarm, Hue-udvalget kunne ikke få C.L. Seifert til at tage telefonen og selv Mamse-drengene kunne ikke smage forskel på salt og pepper. Rysensteens elever var i oprør. ”Det er alt sammen hende Noras skyld. Efter at han er kommet sammen med den elitære trunte, er han bare slet ikke sig selv mere,” udbrød en repræsentant fra Radio G-punktet. ”Ja, han er nærmest blevet dræbt af ledelsens forventninger til Nora og dermed ham!” råbte en GURG-ansvarlig og tog sit sværd og stak det ned i gulvet. Gulvet var uændret, men sværdet knækkede. Alt var virkelig i krise. ”Vi må gøre noget,” sagde en hemmelig stemme ovre fra Rysbloggen.
Dagen efter havde den hemmelige rysser i en hårdkogt historietime lagt sit indlæg på Rysbloggen. Et indlæg som nåede lidt for hurtigt frem til Nora, i forhold til at hun ikke burde være på Facebook i timerne, men hun kunne ikke andet end at klikke ind på linket, da hun så titlen ”BREAKING NEWS: Rysånden er død!” Hun blev så oprevet og chokeret at hun begav sig hjem for at tænkte over tingene. I desperation

begyndte hun at kvæle sig selv i sine fraværskurver. Et lidt dødfødt projekt med 0% i fravær.
Da Rysånden, i løbet af de næste par dage, lagde mærke til Noras fravær fra skolen, gik han i panik. Han gik over for at udspørge Gitte Transbøl hvor Nora var henne, da han undrede sig over at hun ikke var i skole. Det var nemlig overhovedet ikke særlig ansvarligt. Inde på hendes kontor fandt han Gitte siddende grædende under hendes skrivebord med Malika, der febrilsk forsøgte at trøste hende. Han fik fremstammet et kort spørgsmål med respekt for hendes følelsesmæssige situation: ”Øh, undskyld, hvor er Nora?” Gitte kiggede ikke. Hun græd videre. Malika aede fortsat hendes ryg. ”HUN ER FOR FANDEN SKIFTET TIL ØREGÅRD BUHUHU,” udbrød Gitte polemisk og i desperation. Det passede jo ikke, men Gitte var enormt forvirret efter hele tre dage uden Nora på skolen. Rysånden var med ét ligeglad med Gittes situation og han løb over mod Flæsketorvet. Han forstod slet ikke sine egne ører. Kunne hans elskede Nora virkelig have gjort det her mod ham. Han følte at hans indre selv var blevet revet ud og trådt på. Han havde det af helvede til. Da han nåede Flæsketorvet, begyndte han han langsomt at begive sig op af trapperne. Da han nåede 3. sal åbnede han døren ind til atelieret og kiggede helt saligt over på vinduet. Han gik derhen.
Nora fik, i sin dybe sorg, endelig fremstammet sit password til Facebook for så at opdage, at det indlæg hun troede var en dødsannonce i virkelig bare var et debatindlæg rettet mod Rysåndens mentale forandring. Hun fandt et nyt indlæg. Et modsvar, hvori der stod: ”Rysånden lever i bedste velgående.” Nora blev simpelthen så lettet og lykkelig, at hun hoppede op på sin Raleigh og spurtede over imod Flæsketorvet. Da hun kom cyklende, så hun Rysånden stå oppe i vinduet. Hun blev glad ved synet, men til sin forskrækkelse så hun, hvad det var han var i færd med. Han så hende ikke, og da hun ville råbe til ham, var han allerede i gang med at tage afsæt. Hun råbte mens han fløj i luften. De fik øjenkontakt, som han fløj der i luften overfor Inco. Hun løb over imod hans estimerede landingssted for at gribe ham, men da han nåede hendes udstrakte arme faldt de begge to ned på jorden med så hård en kraft, at de begge omkom.

Kære Rysånd.
Vi savner dig. Hvor er det tragisk at en sådan engageret og alsidig størrelse skulle blive taget fra os. Et karaktermord uden lige. Alt sammen grundet din lyst til at inkludere os alle sammen. Inklusiv Nora, som blev din undergang. Du rummede os alle sammen. Du var Rysensteen. Vi vedlægger her en blomst, vi håber den vil hvile på din grav. En større sorg i verden ingen ved end Rysånden og Noras kærlighed. Med kærlig hilsen
Rysseren