Så er det tid til et nyt indslag på rysbloggen. Vi vil i de kommende uger lave et opslag hver (håber vi på) uge, hvor du kan lære et af skolens udvalg bedre at kende. I denne uge er det OD-udvalget, der fortæller om deres arbejde og hvordan du kan hjælpe til næste år.
Ellen 2.u, Carl 1.b, Rune 1.d og Malou 2.t spreder solskin og OD-kærlighed |
Hvem er i?
Ellen 2.u, Carl 1.b, Malou 2.t og Rune 1.d
Ellen: Og vi er OD!
Spredte tilråb høres omkring i rummet
Hvad står OD for?
Malou: Det står for Operation Dagsværk
Ja! Så fik vi det på plads. Hvad laver i så i jeres udvalg?
Ellen: Vi formidler ODs arbejde videre og opfordrer folk her på skolen til at arbejde på OD dagen. Vi forklarer hvad projektet er og arbejder for en god sag.
Carl: Ja... Det var rimelig godt opsummeret.
Malou: Vi hjælper også de klasser vi er ansvarlige for med at finde arbejde.
Rune: Og giver generel viden videre om årets projekt.
Hvorfor er i med i OD?
Ellen: Jeg er med i OD fordi jeg syntes det er en fed organisation og det har jeg kun fået bekræftet. Folk er fede og de har en meget konstruktiv arbejdsmåde.
Carl: Jeg har meldt mig ind fordi at min bror er med i udvalget på KG. Jeg kunne ikke helt finde ud af om jeg skulle, men på demokratidagen lærte jeg om projektet og valgte så at deltage
Rune: Jeg hørte om projektet på min efterskole (det sidste år), og deres anderledes arbejdsmåde og syntes det var noget jeg kunne stå bag.
Malou: Havde hørt det var en fed organisation, men det var først da Ellen hev mig med, at jeg besluttede mig for at melde mig ind.
Spændende! Hvordan kan man så blive involveret i jeres udvalg?
Ellen: Alle er frie til at melde sig ind. Lige nu er vi ret mange, så vi kan først tage nye ind næste år her på skolen. Ellers kan man blive frivillig i ODs København distrikt på sekretariatet. Der er rigtig mange muligheder.
Carl: Der er måske begrænsede muligheder for hvad man kan lave i vores udvalg efter OD dagen, men man kan altid engagere sig i projektet på andre måder.
Og så til det næst sidste spørgsmål: Beskriv jeres udvalg med tre ord!
Rune: Ja... Tre ord... Det er mange ord! Men jeg vil sige frit, åbent og altid god stemning
Ellen: Det er altså mere end tre ord Rune!
Interviewer: Jeg skal nok prøve at skære det ned (det lykkedes ikke :// )
Malou: Jeg kan godt! Afslappende, hyggeligt og altid god stemning... Og kage! (det er altså heller ikke tre ord, red)
Carl: Engageret... Eller nej... Det er fedt!
Ellen: Jeg kan i hvert fald godt: kage, kærlighed og horisontudvidelse.
Aller sidste spørgsmål! Hvilken alkoholisk drik/drink er OD?
Rune: Xtra appelsinjuice og slavevodka fra Netto
Ellen: Jeg ville sige Asti, fordi det serverer OD altid selv.
Der er bred enighed om dette.
Så hvis kage, kærlighed og Asti er noget for dig, så er det måske OD udvalget du skal melde dig ind i!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.